top of page

Introduktionsvideo

Oversigt

Formålet med dette forsøg er at afgøre, om der er en forskel i overlevelse afhængigt af den anvendte defibrillationsstrategi ved hjertestop uden for hospital med refraktære stødbar rytme.​

​​

Det er kun læger, lægeassistenter og paramedicinere, der må inkludere patienter i forsøget.

​​​

Patienter vil blive tildelt 1 af 3 forsøgsgrupper. Du kan se disse grupper nedenfor ved at trykke på pilene.

Interventioner

Pad placering final.png

Anterior-lateral

Patienter randomiseret til anterior-lateral pad-placering vil beholde den initiale pad-placering med den anteriore pad placeret på højre side af brystkassen under kravebenet. Den laterale pad placeres i midtaksillærlinjen i niveau med bunden af brystmuskulaturen for mænd og under brystet for kvinder.

For et detaljeret 3D overblik af pad-placeringer, se venligst modellen nedenfor. Du kan skifte kønnet på modellen.

3D model kvinde

Scroll for at zoome, træk i figuren for at dreje.

Demonstration af forsøgsprocedurer

I denne video vil du se en demonstration af double sequential defibrillation.

Patienter, der skal modtage stød med anterior-posterior pad-placering, vil have den samme pad-placering som vist i videoen, men kun modtage stød fra den defibrillator, der er tilkoblet til de anterior-posteriore pads.​​

Den posterior pad skal placeres til venstre for rygsøljen under kammen af skulderbladet (spina scapula). Den posterior pad kan placeres, imens der holdes pause i hjertemassage i forbindelse med indblæsninger.

​​

Når der stødes med double sequential defibrillation, skal de to defibrillatorer bemandes af den samme kliniker. Den anden defibrillator skal indstilles til maks. joule fra start, uanset model og frabrikant. Stødene afgives separat men sekventielt, ideelt så tæt på hinanden som muligt. I Danmark er det ikke muligt at fastspænde to defibrillatorer under transport, og double sequential defibrillation må derfor ikke fortsættes hvis patienten skal transporteres. Patienter, der er randomiseret til denne gruppe, skal ved transport overgå til enkeltstød med pads placeret anterior-posterior. Inden transport skal det sikres, at pads er tilkoblet en defibrillator med et beslag, der passer til transportenheden.

Ny transport.png

Tak for at gennemføre introduktionsmaterialet til STRAT-DEFI!

Vi håber, at du nu føler dig godt rustet til at støtte dine kollegaer i inklusionen af patienter i forsøget og til at arbejde sikkert med de nye procedurer.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en kollega, der er formelt uddannet i forsøget, eller sende en mail til strat.defi@rm.dk

Contact

Prehospital Emergency Medical Services,

Central Denmark Region
Phone: +45 91 17 43 23
e-mail: strat.defi@rm.dk

Address ​

Prehospital Emergency Medical Services

Central Denmark Region
Olof Palmes Allé 34, 1.
DK-8200 Aarhus N

bottom of page